tirsdag den 31. juli 2012

Spadag ala Sine

 


Ansigtsmaske, fodbad, hjemmelavede cupcakes og masser af Friends... det har virkelig været en god dag. Ren afslappelse. Bortset fra den løbetur jeg slæbte mig ud på i formiddags. Det var godt nok hårdt. Især fordi jeg har holdt nogle lidt for lange løbefri uger. Men jeg kom afsted, og det var skønt at få det overstået.
I morgen tidlig kører vi til Djævleøen (gad vide hvem, der har fundet på det navn til Sjælland? Sikkert en meget gnaven jyder...) for at besøge min ikke-djævle-agtige familie. Jeg kommer hjem fredag aften, så de næste par dage, må I nøjes med Sofie.

Ha det lækkert i mens.
xoxo Sine

lørdag den 28. juli 2012

Vi har talenter for teltopsætning og photoshop.

I dag skal vi sove i telt sammen på Fanø. Vi har SELV slået det op! ...med lidt hjælp. Lige nu ligger vi i teltet med dynerne om os og slikket ved vores side. Vi har ikke lavet noget specielt i dag, så det vil vi ikke kede jer med. 
I morgen kommer der en, der hedder Sofie. Hun skal blive her hele dagen, og det skal nok blive godt, åh ja.
Lige nu hygger vi os med noget lækker photoshop, som vi er ret gode til... Tjek bare det ovenstående billede!

xoxo Sine og Sofie

torsdag den 26. juli 2012

Hjemme, og afsted igen!



Så er jeg kommet hjem fra Tyskland igen, men tager direkte til Fanø i morgen, så det er ikke sikkert, at jeg får lavet så mange indlæg... Jeg vil dog forsøge, at se om jeg kan komme på internettet, så jeg kan komme til det. :-) Ellers holder jeg mig nok bare opdateret via Twitter og Facebook, for der kan jeg komme på med min mobil.

Jeg havde forresten en rigtig god tur til Tyskland, hvor jeg både var i Heide Park og Harzen, hvor jeg fik oplevet en masse. 
I Heide Park prøvede jeg bl.a. verdens anden største trærutsjebane, Colossos. Den var virkelig sjov, og selve parken var bare rigtig, rigtig fed! Den kan varmt anbefales.

xoxo Sofie

onsdag den 25. juli 2012

Dejlig sommerdag

Suger så mange d-vitaminer til mig som muligt
Hvad jeg har lavet i dag? Absolut ingenting. Jeg har slappet heeeelt af. Ligget på trampolinen det meste af dagen med min dejlige computer foran mig.I morgen er det Grøn koncert, der står på programmet, og med dette vejr kan det KUN blive en succes, selvom det ikke er nogen, jeg er så pjattede med, der skal optræde. Altså, jeg kan da godt lide fx Alphabeat og de andre kunstnere er også fine nok, men jeg hører bare ikke deres musik til daglig. Til gengæld er jeg vild med stemningen, der er der. Så det er det, jeg kommer for. Stemningen og oplevelsen!

Hey, den der tærte jeg skrev om i går... den smager meget bedre dagen efter:-)

xoxo Sine

tirsdag den 24. juli 2012

Tøj og lækker tærte

To par leggings (Buksetrolden), en sort tank top (Only), en hvid t-shrit med print (Vero Moda), sort strik (Sisters point), gymnastik shorts (Sportsmaster), en hvid t-shirt (Only), sportstape (Sport 24) og hårnåle (Matas). 
 Alt det fik jeg købt i dag, og det blev pææænt dyrt. Over 1000 kroner. Men når mor betaler, er det ikke så slemt. Jeg gad ikke at sætte et billed ind af hårnålene og sportstapen, da jeg mente, at det ikke var så interessant for jer. Nu må jeg smutte. Mor kalder. Hun har lige hevet en solbærtærte ud af ovnen, og hele hytten dufter nu af hjemmebag, læxi!

xoxo Sine

mandag den 23. juli 2012

YAY, YAY, YAY, YAY


Så er det dæææælme blevet sommer! Denne dag har jeg godt nok set frem til i en evighed. Resten af ugen bliver der over 20 grader bortset fra søndag. Der bliver der kun 18 grader. Det er i hvert fald, hvad der står inde på TV2's hjemmeside.
Dagen i dag vil jeg beskrive som perfekt. Fik lækker brunch på Christian IX sammen med min far, hans kæreste og to af deres venner + deres to børn. Derefter tog jeg hjem, fandt et tæppe og lagde mig ud i haven, og efter ca. to timer, havde jeg allerede fået streger hist og her. Så nu bærer jeg rundt på to brune stænger og en hvid ryg. Men efter denne uge er der med sikkerhed rettet op på det problem:-)

I lørdags smuttede Sofie og familien til Tyskland. Hun kommer først hjem i slutningen af denne uge, så I må bære over med mig, hvis der ikke kommer så mange indlæg, som der plejer.

xoxo Sine

lørdag den 21. juli 2012

Romantisk film på Kanal 4

Jeg ved godt, at det ikke er det bedste billed...
Oh year, romantisk film med Kevin Costner. Kan man ønske sig noget bedre på denne lørdag aften? Det tror jeg ikke. Skynd jer at trykke om på kanal 4. Den er lige begyndt!

xoxo Sine

Ude godt, hjemme bedst


Ude godt, hjemme bedst. Er det ikke sådan man plejer at sige? Jeg er i hvert fald glad for at være hjemme igen. Det har været en hyggelig uge, og tiden er fløjet af sted, men der er noget beroligende ved at være hjemme. En velkendt fornemmelse. Sådan har jeg faktisk altid haft det. Jeg elsker at opleve noget nyt, og jeg elsker at være væk hjemmefra. Men intet kan overgå følelsen, når man kommer hjem igen. Intet!

Halvdelen af min ferie er gået. Jeg har 22 dage tilbage til at få ordnet alle de småting, jeg mangler. Jeg skal have købt ordbørger, regntøj, gymnastiktøj, skal til frisøren og meget mere... Ved slet ikke hvordan jeg skal nå det hele. Får stres på bare at tænke på det. Faktisk har jeg ikke engang tid til at sidde her og skrive dette indlæg, hæhæ:-)

xoxo Sine

fredag den 20. juli 2012

Eccentric tv

Jeg har fundet en rigtig sjov kanal på youtube, EccentricTV. De laver parodier på musikvideoer, som de blander sammen med film. Eller parodier på spil osv. De laver dog også deres helt egne specielle og mærkelige film, som man slet ikke kan lade være med at grine af. Jeg synes kanalen er rigtig fed, og I burde helt sikkert tjekke den ud.

xoxo Sofie

torsdag den 19. juli 2012

Dyr shoppetur

1. Mark / 2. Gina Tricot / 3. Mark / 4. H&M / 5. H&M / 6. Sisters Point
Shoppede med Freja (@FrejaBL) i går - vildt hyggeligt! Jeg havde lavet en aftale med mig selv om, at jeg skulle prøve mindst 3 ting i hver butik, som vi gik ind i , så jeg kunne få købt noget. Lad mig bare sige at den metode virkede lidt for godt! Jeg fik nemlig købt hele 6 ting. Ret dejligt alligevel...

xoxo Sofie

onsdag den 18. juli 2012

Sådan skal det være

Retro-billeder fra Tumblr
Langsomt net, dårligt vejr og ulidelige få tv-kanaler. Det er sådan, jeg vil beskrive denne ferie med et negativt syn. Med et positivt syn er det nogle lidt andre ord. Puslespil, hyggelige ture og masser af grin. Og hvis jeg skal være ærlig, så udrydder de positive ord snildt de negative. Det ville selvfølgelig ikke gøre mig spor, hvis nettet kunne komme lidt i omdrejninger, men det er vel også meningen med sommerhuse. Er det ikke? Når man er i sommerhus, er det meningen at man skal tilbringe tid med familien og med vennerne. Det er ikke meningen, at man skal bruge time efter time på computeren eller stene foran fjerneren dagen lang. Er det kun mig, der har det sådan?

xoxo Sine

tirsdag den 17. juli 2012

Mmh, udsalg!

Sløjfe-bælte / pink-bælte
Så har jeg fået den pakke, som jeg bestilte i fredags. Det er to af bælterne fra mit tidligere bælte-indlæg. De var begge sat ned til 19kr, og er det stadig. Desværre har sløjfe bæltet ikke helt den farve, som jeg troede den havde, men det gør ikke så meget, da den jo kun kostede 19kr!
Der er også en helt masse andre nedsatte accessories og sko på Bianco's hjemmeside, som du kan tjekke ud lige her.

xoxo Sofie

mandag den 16. juli 2012

Drømmer om...


... at finde dette outfit i mit klædeskab næste gang jeg åbner det. Kan lige forestille mig selv i det på en hot sommerdag. Jeg er helt pjattet med trøjen. Jeg fandt den på Topshops hjemmeside, men jeg har desværre mistet linket.
Hvad synes I om det?:-)

xoxo Sine

lørdag den 14. juli 2012

Havnegle

For at lave havnegle skal man bruge en makeup svamp og følgende lakker: En lyseblå, en blåen mørkeblå og en sølvglimmer.

Sådan gør du:
1 - Tag den lyseblå lak på alle negle (det kan kræve flere lag)
2 - Tag noget blåt lak på makeup svampen
3 - Dup på cirka halvdelen af din negl med makeup svampen
4 - Tag nu noget mørkeblå lak et nyt sted på svampen og dup øverst på neglen 
5 - Påfør noget sølvglimmer lak øverst på neglen (samme sted som den mørkeblå)
6 - Slut af med topcoat og færdig! Nu har du havnegle!


xoxo Sofie

fredag den 13. juli 2012

Sommerhus, her kommer jeg


Dagen i dag har stået på pakning, pakning, vaske tøj, pakning. Hele mit værelse er fyldt med tøjbunker hist og her og ledninger til alverdens elektroniske maskiner. Når vejret er så dårligt, som det er, går det ikke, hvis mobilen eller computeren løber tør for strøm. Hvis I ikke har gættet det endnu, så skal jeg i sommerhus, og vi tager afsted til middag i morgen. Selvom vejrudsigten ikke tegner godt, er jeg sikker på, at det bliver en god tur alligevel. Én ting jeg også er sikker på, er at min bikini vil blive brugt flittigt. Der er nemlig indendørs pool og gratis adgang til den nærliggende svømmehal. Jeg kan allerede forestille mig, at jeg tager en hurtigt dukkert i poolen hver morgen.
Nu må jeg til at komme i gang med at proppe alt tøjet ned i den alt for lille kuffert.

xoxo Sine

Hair inspiration


Billederne er ikke mine
xoxo Sine

torsdag den 12. juli 2012

Regnfyldte skyer og nye dufte

Mark, 250 kr.
I eftermiddags travede Sofie og jeg op og ned af Esbjergs gader med dryppende hår, gennemblødte sko og trælse vabler. Trods vejret var det en hyggelig tur. Jeg fandt denne sorte trøje med gennemsigtig ryg, men det er muligvis lidt svært at se på billedet. Samtidig købte jeg også en lommeregner, en stift blyant og et viskelæder til skoleårets start. Da vi havde været igennem alle butikkerne, cyklede vi hjem til Sofie, hvor vi lavede en facebook side til bloggen. I kan "synes godt om" siden her. Jeg kiggede også på hendes halvgamle parfumer, som hun ikke brugte mere. Jeg endte med at få tre næste fyldte parfumer med hjem, da hun synes, de duftede mærkeligt på hende. Så det har været en indbringende dag.
xoxo Sine

mandag den 9. juli 2012

Negle inspiration


I morgen bliver en fed, fed, fed dag. Det kan jeg allerede mærke. Den bliver ekstatisk! Okay, det er muligvis en overdrivelse, men overdrivelse fremmer forståelse. Jeg ser frem til en hel dag med socialt samvær med de dejlige chicks fra min eks-klasse (hjemmelavet ord - fandt på det for 2 sekunder siden.) Om formiddagen skal Maria og jeg være sammen omme hos hende, og efter spisetid komme de andre også. Vi skal se film, hyggesnakke og æde os fede i slik og håbe på, at det først feder dagen efter:-D
Tidligere i dag tog jeg mig endelig tid til at tage neglelak på. Det er ikke så tit det sker, men når det endelig gør, bruger jeg også over en time på det! Som I kan se på billederne nedenunder, er det ikke nogen traditionelle negle. Derfor har jeg også lavet en lille guide, så I kan se, hvordan jeg har lavet dem, hvis I skulle være interesserede i at gøre det samme.

Jeg starter med at file neglene i den form, jeg gerne vil have dem. Bagefter tager jeg et stykke tape og klistrer skråt over min negl. Derefter lægger jeg den ønskede neglelak på det område, der ikke er dækket at tapen. Det gør jeg ved alle neglene og venter på at de tørrer, før jeg piller tapen af.


Derefter tager jeg et nyt stykke tape og lægger henover det farvede stykke negl, og så lægger jeg en anden farve neglelak på det stykke, der ikke er dækket. Ligesom før venter jeg på, at neglelakken er tør, før jeg piller tapen af. Og voila, neglene er færdige.

Hvis du vil, kan du evt. putte glimmer på stregen hvor det pinke og lyserøde mødes. Det var planen, at jeg ville gøre det, men jeg har deværre ikke noget glimmer.

Klig her! for at følge vores blog på bloglovin'
xoxo Sine

Åh ja, det var måse ikke tydeligt nok, men mig og de andre fra klasse skal sove sammen i morgen aften. 

søndag den 8. juli 2012

?


Disse billeder tilhører ikke mig

Så sidder jeg her uden noget at blogge om. Ved simpelthen ikke hvad jeg skal skrive om. Jeg kunne da godt skrive noget om, at jeg har ligget ude i hængekøjen og læst, eller at jeg har været ude at løbe i dag, meeeeen det er vel ikke så spændende for jer.
Wauw, jeg kommer ingen vegne i dette indlæg. Hver gang jeg har fået tastet fem ord, sletter jeg de tre af dem. Det er ligesom at gå et skridt frem og to tilbage. Alt hvad jeg skriver, fungerer bare ikke for mig lige nu.
Nå, jeg formåede da at skrive et indlæg om absolut nader...

xoxo Sine

lørdag den 7. juli 2012

JORDBÆR TIL MIG


Man kan rigtig mærke, det er sommer, når hele huset dufter af nyplukkede jordbær. Min mor, Mads (min lillebror) og jeg brugte det meste af formiddagen på at plukke jordbær og ærter. Vi endte med at komme op på hele 8,5 kilo jordbær! Og de skal spises inden dagen er omme, da de er bedst i dag. Jeg har i hvert fald gjort mit for, at de bliver spist op. Jeg har haft den der følelse af en overfyldt mave siden kl. 14. Aner ikke hvordan jeg skal nå at blive sulten til aftensmad, og lige nøjagtig i dag skal vi til fødselsdag. Jeg kommer til at overbelaste min mave... det ved jeg bare. Kryds fingre for at mine bukser ikke spinger :-)

xoxo den jordbærglade Sine

fredag den 6. juli 2012

Frisk luft og læsning



Som sagt har jeg jo været i sommerhus og var så uheldig, at der nærmest overhovedet ikke var noget internet! Så i stedet for at sidde og vente på, at der skulle komme forbindelse, tog jeg ud i klitterne et par gange for at nyde naturen. Jeg nød den friske luft, læste en god bog og tegnede uden at blive forstyrret. Det var virkelig dejligt. Jeg håber, at vejret bliver lige så godt, når jeg tager afsted igen senere på sommerferien, så jeg kan komme til det igen...

xoxo Sofie

onsdag den 4. juli 2012

4 strandbabes fra Esbjerg


Dejlig dag med sol, sommer og ren tøsehygge. Maria, Line og jeg ankom til Sædding strand lidt over 12 og nogle minutter senere, havde vi allerede bredt vores håndklæder ud og smidt det overflødige tøj. Da solen for alvor bagte os, som var vi små grilkyllinger, havde vi brug for at køle af med en ordentlig dukkert i det halv-klare vand fra Vesterhavet. Ved 3-tiden smuttede Line, og ind kom Frederikke. Desværre smuttede vi allerede en time efter, men vinden var ved at tage fat, og Maria og jeg var sultne...
Da jeg kom hjem, indså jeg hvor træt jeg var. Jeg smed mig i sengen, og det var som om, alle mine knogler var blevet til gelé. Jeg vil til at få børstet bisserne og smuttet i seng - som sagt er jeg dødtræt!

xoxo Sine

tirsdag den 3. juli 2012

Læsestof


Så har jeg læsning til de næste mange uger. Der er lidt at tage fat på, men tid er jo ikke det, jeg mangler lige her for tiden. Sommerferien er lige begyndt, og jeg keder mig allerede...
Hvem er jeg? er den bog, der fulgte med i dette nummer af BAZAR. Jeg skal til at begynde med kapitel 7, og jeg er allerede vild med bogen. Den handler om en pige ved navn Lexi, der kommer ud for en bilulykke. Hun slår hovedet og mister noget af sin hukommelse. For at være helt præcis kan hun ikke huske noget fra 2004 - 2007. Nu prøver hun så at genvinde hukommelsen. Uhh, glæder mig til at læse den færdig (-;
I morgen skal jeg på stranden for første gang i år. Bikinien ligger fremme samt solcremen.

xoxo Sine

Store rydde op dag...

I dag har været store-rydde-op-dag! Jeg har sorteret i mit tøj og smidt det ud, der var for småt. Det samme har jeg gjort med mine sko. Da jeg var igang, tog jeg også smykkerne. Intet blev smidt ud, men jeg fandt 3 farverige armbånd, som jeg fik i konfirmationsgave sidste år +  en ring, der er købt i London og to par øreringe. De orange øreringe er købt i en lille butik ved navn Tusind Tanker, der ligger i Helsinge på Sjælland. De sorte øreringe er købt i Esbjerg Storcenter (ved ikke hvad butikken hedder, da jeg har mistet bonnen.) Jeg vil råde jer derude til at gøre det samme. Man kan finde nogle fede ting, som man helt havde glemt, man havde :-)



 xoxo Sine

mandag den 2. juli 2012

Lækker aftensmad


Lækker, lækker, lækker aftensmad! Pandekager med jordbær og sukker, yummi. Men det er ikke nogle traditionelle pandekager, det er nemlig pandekager med hyldeblomster i. Jeg ved godt, at det ikke er let at se, men i midten af pandekagen er der gemt en hyldeblomst. Det smager rigtig godt, og jordbærene gør retten dejlig frisk og sommerlig.

I burde prøve at lave dem:-)

Hyldeblomst pandekager til 4 personer

Ingredienser:
80 g hvedemel
1 spsk sukker
1 tsk groft salt
Revet skal af 1/2 citron
3 dl mælk
3 æg
75 g smør
4 klaser hyldeblomster

Bland mel, sukker, salt og citronskal i en skål. Pisk mælken i dejen lidt efter lidt. Smelt smørret i en gryde og held det i dejen. Hyldeblomsterne vaskes og tørres af i et viskestykke.
Man dypper en af hyldeblomsterne i dejen og lægger den på en varm pande. Bagefter tilsætter man ca 1/2 dl mere af dejen. Når pandekagen er blevet lysebrun på begge sider, er det tid til at tage den af panden og gå i gang med den næste.

xoxo Sine

Solskin og skyfri himmel




Nu er sommeren for alvor kommet til Esbjerg. Uheldigvis er der nogle af os, der har arvet nogle irriterende gener, der sørger for at næsen løber og øjnene klør. Jeg taler selvfølgelig om allergi og i mit tilfælde græsallergi, hvilket er meget højt de kommende dage... men hvad kan én pille ikke fikse. Hele ugen vil der være omkring de 20 grader, og det er noget, der kan få sparket mit humør til tops - allergi eller ej. Jeg ligger nede i haven og suger D-vitaminer og farve til min blege dansker-krop samtidig med at jeg spiser en al for dyr is. Den kostede 65 kroner, men den smagte godt!

Åhh ja, den næste uge er det mest mig der blogger, da Sofie er i sommerhus, og der er intet netværk. Så ved i det:-)

xoxo Sine